en januar dag i starten af 1994 ringede Bjørn Nylander fra Super Nova Studiet og spurgte, om jeg ville lave noget musik til en videoproduktion, de var ved at lave lyd til. Vi holdt et møde, hvor jeg næsten klaprede med tænderne – ikke kun fordi der var koldt i studiet, men også fordi jeg var nervøs. Dette var et område, jeg virkelig gerne ville prøve kræfter med.Det blev så starten på et 12 år langt samarbejde. Studiet havde stor ekspertise i Surround Sound, og kunne levere den i alle tænkelige lydformater. Faktisk var studiet det eneste i Danmark, der kunne levere den helt specielle type Surround Sound, som landets to planetarier dengang benyttede. Studiet havde stor erfaring i optagelse af "speak" (på Dansk ”indtaling”), og havde tilknyttet mange oplæsere. Studiet havde også arbejdet rigtig meget med Post Production, det vil sige den endelig færdiggørelse af lydsiden til video og film. Ud over, at næsten alt den musik jeg har lavet, er indspillet og færdigproduceret i dette studie, har studiet og BN være et overflødighedshorn med hensyn til gode ideer, inspiration og konstruktiv kritik. Studiet har leveret et utal af opgaver og fungeret som afstandsstykke mellem mig og kunderne, når tingene blev for speget.

studiet flyttede til mindre lokaler kort efter at jeg selv stoppede med at lave underlægningsopgaver, og jeg ved ikke i dag om studiet stadig eksisterer, og hvad de eventuelt arbejder med. Men jeg ved, at det er blevet svære og svære at overleve som studie, fordi alt udstyr er blevet meget billigere og alligevel kan præstere professionelle resultater. Problemet er så om de mennesker, der har købt udstyret, kan håndtere det og få det til at levere det professionelle resultat.

det at lave musik til underlægning er en disciplin, der ligger meget langt fra det at lave musik med personligt udtryk for øje. Her drejer det sig om at underlægge sig det højere formål: at få musikken til at binde billeder og eksisterende lyd sammen. Somme tider er det også musikkens opgave at forstærke et udtryk eller en effekt i billede eller lydsiden – så er begrebet timing inde i billedet. Selvom det kan lyde begrænsende at lave musik eller lyd til underlægning – og underlægge sig alt det andet – er der alligevel rig mulighed for kreativitet, udfordring og ikke mindst at lære et godt håndværk i underlægningsdisciplinen.

første skridt er at finde ud af hvad kunden ønsker – det er i sidste omgang kunden, der skal godkende, bruge og betale for musikken. Der er tre typer kunder. Der er dem, der har hørt noget af det man har lavet før, og gerne vil have noget i samme stil. Det gør selvfølgelig tingene noget nemmere, men er samtidig også en begrænsning for, at man selv kan eksperimentere med noget nyt. Dette kan gøre, at man kan blive fastlåst i en "stil" - hvilket igen kan gøre, at ens produktioner kan komme til at lyde "lidt ens" – men det er jo kun en selv, der opdager det, når man lytter ens samlede værker igennem. Det at have en lyd eller stil er jo også et varemærke. Selvom det er rart, at kunden har hørt ens ting, og gerne vil have mere, er det en god ting at få en snak om, hvad det er for elementer kunden godt kan lide i musikken. Er det f.eks. rytmen eller et specielt instrument, ja så kan man jo godt eksperimentere med de øvrige elementer i musikken, og herved forny sig samtidig med at kunden bliver tilfreds.

en anden kundetype er dem, der har fundet noget originalmusik på en CD, de syntes passer godt i deres produktion, men af forskellige årsager ikke ønsker at benytte i den endelige produktion. Igen er det en god ide med en snak med kunden om musikken, for at finde ind til kernen i musikoplevelsen. Det, at der allerede eksisterer noget musik kunden føler fungerer, gør at det er nemmere at lave noget nyt musik, der netop indeholder de ingredienser kunden har tændt på, men som alligevel er forskellige fra originalmusikken på CDen. For begge kundetyper er gældende, at de har tænkt over musikken inden de kommer til en. Disse kunder er også helt bevidste om, at håndlavet musik giver mulighed for at løfte deres produktion, ligesom en håndsyet smoking altid sidder bedre – men naturligvis også koster mere.

modsat er den tredje type kunde, der ikke har tænkt over noget og blot siger: ”lav noget du syntes passer”. Når man så kommer med sit bud, er man sikker på at ni ud af ti gange kunden siger: ”det lyder godt, men det er alligevel ikke lige det rigtige”. Her kan man levere bud efter bud, og resultatet er som oftest, at hverken kunde eller en selv er 100% tilfreds med resultatet i sidste ende. I virkeligheden interesserer disse kunder sig ikke for musik overhovedet - og denne kundegruppe lærte jeg hurtigt pænt at takke ”nej” til.

efter man har fundet vejen sammen med kunden, er det bare om at få lavet noget musik og få indledt den ping-pong, der ofte står på i uger inden produktionen er endelig færdig. De gange jeg har fået en færdigklippet produktion at lave musik til, kan tælles på en hånd. Det er selvfølgelig nemmest – her ved man, hvad man har at gøre med, og skal ikke lave tingene om med mindre man ikke får musikken godkendt til sidst. Nej, for det meste kommer opgaven med musik til underlægning ind i billedet sidst i produktionsforløbet. Oftest er produktionen allerede forsinket og kunden ændrer febrilsk og til stadighed på billede og lydside helt til det sidste – parallelt med at jeg laver musikken. Selvom det kan være en frustrerende måde at arbejde på, er det også sjovt, fordi ideer ofte dukker op til gensidig glæde både på musik- og billedsiden. Opdaterede versioner af musik og billed flyder i en jævn strøm – og som oftest er det musikken, der tilrettes billedsiden (man er vel underlagt). Denne arbejdsmetode gør, at musikken er nød til at være lavet sådan, at den indeholder en vis form for elasticitet. Musikken skal kunne trækkes eller reduceres, når billedscenen pludselig er 5 sekunder længere. At lave elastisk musik er et håndværk, man efterhånden lærer. Det handler om at segmentere dele af musikken, så taktforløb kan tages ud eller skubbes ind, uden at helheden ændrer sig for meget og bliver usammenhængende. Der findes i dag mange hjælpemidler i studiet, så at man ikke behøver at begynde forfra med at indspille musikken, bare fordi billedsiden nu er få sekund længere. Det endelig resultat er langt fra kunst – men det betyder ikke, at det ikke er kreativt.

under årene med underlægningsopgaver vendte trangen til at lave musik af mere personlig karakter voldsomt tilbage. Samtidig blev jeg også mere og mere selektiv med, hvad jeg ville lave af opgaver. Som bekendt er det jo sådan, at hvis man ikke vil tage det sure, kan det blive sværere at få lov at få det søde. Alligevel kom der mange gode opgaver indtil jeg i 2006 afsluttede med at lave det nye pausesignal til DR. Faktisk havde jeg taget beslutningen om at stoppe noget tid inden, men DR opgaven lød som en udfordring. Faktisk fik vi kun lavet første del af opgaven for DR, for DR fik som bekendt penge problemer på grund af byggeriet, og projektet gik i stå. Faktisk havde jeg troet projektet var dødt - indtil DR henvendte sig et års tid efter. Desværre havde jeg noget inden på grund af et større teknisk nedbrud, mistet alle grunddata, der relaterede sig til musikproduktion! Hvis jeg på DRs opfordring skulle have genoptaget projektet, skulle jeg have startet helt forfra med indspilningerne, og det orkede jeg ikke. Jeg takkede pænt ”nej” til DR og brændte nok et par broer ved samme lejlighed. Mit datatab valgte jeg at se som skæbnens måde at indprente mig at tiden som underlægger var endelig slut. Det at lave musik og lyd til underlægningsformål var en utrolig udfordring på mange planer, og et område jeg måtte afsøge. Men det er også et område, der langsom mistede min interesse, og er derfor også en periode, der for mit vedkommende nu er slut.