efter gymnasiet - hvor der skulle prøves kræfter med Københavns musikliv - blev jeg mere og mere keyboard spiller og trommerne blev lagt på hylden.
her er vi i et øvelokaler på Sojakagefabrikken på Amager.
to uger senere røg sojakagefabrikken i luften - men forinden var vi flyttet til nye øvelokaler.
bandes guitarist, Flemming Nilsen begyndte at spille sax, jeg selv begyndte at spille trumpet - hvilket jeg startede på i gymnasiet - og vi spiller her på 5-øren med et funk band der hed Con-Fusion Orchestra.
det med trumpeten blev nu kun en kort flirt og det blev keyboards jeg kom til at spille de næste mange år. Ja, der gik nok 10 år før trommerne og trumpeten igen blev støvet af.
en anden flirt jeg havde var, at jeg søgte ind på Musikkonservatoriets forskole for kor- og orkesterdirektion - og blev optaget - til min store overraskelse. Jeg havde ikke forberedt noget særligt andet end et klaverstykke af Bach, men min fortid fra Drengekoret gjorde at jeg var skrap til at læse noder (man har ud over koncerter og koncertprøver i Drengegkoret daglig en musiktime med musikteori i 3-5 klasse) og jeg kendte allerede dengang temlig meget til klassisk musik. I gymnasiet gik jeg på musiklinien og lærte her bl.a. at arrangere musik for kor og mindre orkesterbesætninger, så det gik op for mig at jeg faktisk var - rent musikalsk - blevet klædt rimelig godt på i min skoletid. Men det var kun en flirt (jeg gik der vist en måned) for der var ikke meget rock'n'roll der og folk var meget selvhøjtidlige.
selvom det med at spille keyboards var det primære, holdt jeg ikke op med at synge og havde et job som kirkesange i mange år - det holdt både stemme og det med at læse noder ved lige. Dengang kunne man flyve tidligt om morgenen - med første fly - rundt i Danmark for 100 kr., så mens de andre orkester medlemmer lå og sov (den ud) søndag morgen, var jeg på vej til København "og skulle i kirke".
et af de første større projekter jeg var med i, var et danseband der hed Baseball hvor vi i starten spillede udelukkende kopi numre. Der gik dog ikke længe før bookingselskabet gerne vil have vi lavede noget orginalt materialle så jeg tog opgaven op og skrev et nummer til en singelplade. Numret kan høres her og hedder A New Machine ....
Du starter musikken ved at klikke på den lille trekant yderst til venstre på næste linie. Ligeledes kan du slukke musikken på sammen måde - musikken spiller nemmelig videre selvom om du starter afspilningen af et nyt nummer. Bemærk at hvis du har en langsom internetforbindelse kan der gå et øjeblik inden musikken starter.
numret blev indspillet i Puk Studiet i Randers - på det tidspunkt var landets mest moderne studie med bl.a. indkvarterings mulighedder. Bandets medlemmer kom både fra København og Jylland, og vi havde base i Randers, hvor jeg boede periodevis. Men på grund af den megen rejsesaktivitet kunne vi ikke holde samme på bandet i længden.
den efterfølgende tid spillede jeg i forskellige orkestre som henholdsvis trommeslager, keybordspiller og sågar trompetist. Men lysten til at spille i orkester varede ikke så længe. Min interesse for at spille "de samme numre - på samme måde - aften efter aften" interesserede mig ikke i længden - det er skabelse og det at arrangerer musikken jeg syntes var det interessante. Alligevel blev det til nogle år i bandet Liza som senere skiftede navn til Cover, med Peter Brander - guitar, Boye Magnussen - trommer, Peter Klitgaard - guitar, Robert Mulder/Niels Hofman - bass og Henning Olsen/Lennart Faust - sang og mig selv -keyboards. Det lykkes os aldrig at få udgivet en plade - til gængæld fik vi spillet på næsten alle de spillesteder der den gang fandtes i Danmark (hvilket var en hel del). A4 siden var Klap Kage i Ålborgs måde promoverer bandet LISA optræden - på det efterfølgende billede ses Cover spille på 5-øren på Amager (Peter Klitgaard er ikke med på billedet).
nedenstående musik klip er typisk for den stil Cover spillede - musik og vistnok også teksten er skrevet af Peter Brander. Sangen hedder Vi er parat.
Du starter musikken ved at klikke på den lille trekant yderst til venstre på næste linie. Ligeledes kan du slukke musikken på sammen måde - musikken spiller nemmelig videre selvom om du starter afspilningen af et nyt nummer.Bemærk at hvis du har en langsom internetforbindelse kan der gå et øjeblik inden musikken starter.
flere af min "med musikanter" havde små studier eller arbejde i større professionelle studier, og efterhånden fik jeg "møvet" mig ind, og prøvet kræfter med professionelt studieudstyr. Samtidig gav det også mulighed for at medvirke som gæste-musikker på en del produktioner så jeg også fik spillet lidt ind i mellem. Plade produktionerne var en bred vifte fra Politiets Herrekors juleplade, EF protestsange med Arne Wurgler, pop med Nikolaj og Piloterne, folk inspireret musik med Skilfingerpladen Den Gule Paraply - for bare at nævne nogle eksempler. Det var også her jeg første gang prøvede at lave underlægning til reklamer. Med Skilfinger vendte jeg tilbage på "vejen" som gæstemusiker i bandet og vi fik spillet rigitg mange jobs. Vi var i Eldorado med Jørgen de Mylius - spillede live i flere radioprogrammer - og meget, meget andet.