i starten troede jeg at grunden til at jeg ikke kunne holde mig til at spille på et instrument var, at jeg ikke gad øve mig i timevis på samme instrument - så hellere kaste mig over et nyt instrument. Jeg har jo været langt omkring. Alt med tangenter, trommer og slagtøj, lidt bas og guitar, klarinet, fagot, trompet, harmonika og diverse fløjter. Samtidigt har jeg altid været meget interesseret i teknik, og da jeg stiftede bekendtskab med alle de apparater der findes i et moderne pladestudie, der gør det muligt at efterbehandle og manipulere med det indspillede, gjorde det - at disse kasser med knapper - også blev som instrumenter for mig.

i dag forstår jeg at det er ”lyd” og ikke instrumenter der i virkeligheden altid har ”tændt” mig. For mig er smældet fra et tordenskrald, lige så fantastisk som smældet fra en pauke. At høre orglet i kirken er ikke kun at høre instrumentet alene, men også at høre rummet i kirken forme instrumentets lyd.

drivkraften for mig er stadig det at udforske musik; finde ud af hvordan den virker, hvordan den er lavet, og finde ud af hvordan man får den til at lyde som den gør. Min forskning har altid været praktisk og ikke kunsterisk – som en elevs forsøg i skolen. For det meste har jeg indspillet "noget" musik jeg har haft i hovedet. Jeg har så udforsket og udfordret musikken gennem leg med instrumenter og udstyr, og der er derved opstået noget musik der nogle gange har lignet den musik jeg havde i hovedet - andre gange blevet helt anderledes. Nogle gange har jeg ”gemt” musikken – andre gange er den blot blevet kasseret. Ønsket om at skabe noget "anderledes" og unikt har aldrig været udpræget hos mig, mere lysten til at undersøge og "lade sig inspirerer" af det ”eksisterende”. Derfor er jeg heller ikke kunstner, men til gængæld, syntes jeg selv - en gedin håndværker når jeg er i et studie. Jeg har aldrig spillet musik fordi jeg ikke kunne udtrykke mig på anden måde - men det at lære musikkens hemmelighed og tilblivelse, har altid været det drivende og er det stadig.

efter jeg stoppede med at lave musik til "andre", besluttede jeg at tage trompeten op igen. Faktisk startede det med jeg købt en brugt flygelhorn, som har en lidt blødere lyd end trompeten - og faktisk holder jeg i dag mere af flygelhornets klang. Senere købte jeg så en Pedal Steel Guitar - et instrument som jeg altid har ønsket mig - og her har jeg sgu' fået kamp til stregen. Instrumentet regnes for et af de sværeste at spille på. Der skal både bruges hænder, fødder og lår (der sidder nogle "pinde" man aktiverer med lårene). Man kan vel populært sige det er en krydsning mellem en "båndløs" guitar og en harpe (på grund af pedalarbejdet).

nu om dage foregår næsten alle indspilninger digitalt. Det betyder som sagt at i stedet for at indspilningerne lagres på spolebånd, lagres de nu i en computer på dens harddisk - som det også blev lagret på min Atari computer. Fordelen er at man nemt kan flytte sit "projekt" til et andet studie, og lade andre musikere arbejde med projektet. Man kan for få penge skaffe sig profesionelt software og hardware, som erstatning for den "gamle" båndoptageren. Det betyder også at næsten alle musikere - såvel amatører som professionelle - i dag har hjemmestudie. Men selvom computere er blev billige, er det forsat ikke gratis at anskaffe sig gode mikrofoner og mikrofon forforstærkere så lyden er "i profesionel kvalitet" inden lyden "lander" på computerens harddisk. Hvor den digitale side (computere og software) helst skal være så nyt som muligt, så skal den analoge side (mikrofoner og forforstærkere) helst være så "gamle" som muligt. Forforstærkere med transformer i indgangstrinet og udgangstrinet samt radiorør i selve forstærkerdelen er i høj kurs og sælges til 10 gange så meget som de engang kostede. En anden ting er de lokaliteter man laver indspilningerne i. Her har en dagligstue eller et soveværelse svært ved at konkurrerer med et profesionelt studie med justerbar lyddæmpning. Ligeledes er det heller ikke lige til hvis man bor i en almindelig lejlighed vil indspille trommer og "heavy" elektrisk guitar her. Sidst men ikke mindst er indspilningsteknik som for eksempel mikrofon opstilling stadig et "håndværk" der ikke har ændret sig og kræver mange års erfaring - så det er stadig ikke bare "lige til" .....

i front i billedet ses Peter Brander som er en af Danmarks bedste guitarister og samtidigt gudsbenådet lydmand, såvel live som i studiet. Han har haft studie "hele livet" - dog ikke som velbestykket som det er idag. Peter er også samtidig gammel "musikalsk" legekammerat, som jeg spillede i orkester med i en lang række år.

ind i mellem "leger" jeg stadig med mine gamle "musikalske venner". Nogle af disse driver - som Peter - i dag profesionelle studier - og så er det jo rart man kan "lege med der" når der ikke er betalende kunder i butikken.